Sydsjællands Amatørgeologiske Forening
S.A.F.
. Forsiden Bestyrelsen Aktiviteter Medlemskab Medl.bladet Turbilleder .
. Nye fund Foreningsnyt Biblioteket S.A.F.s venner Stenmessen Links .
. Aktivitetsaftener Fossilgruppen Mineralgruppen Strandstensgruppen Interessegrupper Lokaliteter .

Klinteskred

Fredag d. 15 oktober 2009 skete der et mindre skred ved Nylands Nakke
(Foto Birgit Larsen)

Slællandske lørdag d. 17 oktober 2009 

KLINTESKREDSFØDSELSDAG
TV2 ØST fejrede det store skreds 1 års fødselsdag med en fin reportage, hvor vores egen Torbjørn Madsen var et centralt indslag.

Klik her og se udsendelsen
På den hjemmeside der dukker op, skal du klikke TV2 Øst, markere 27 januar 2008 og derefter starte filmen Vartegn forsvandt i havet.

 

Nyt skred på Møns Klint 02-03-2007
Pressemeddelelse om det nye skred ved Freuchens Pynt, fra Skov og Naturstyrelsen udsendt Fredag aften .

Et større klinteparti lige syd for Freuchens Pynt tæt på trappen til Storeklint styrtede ned natten til den 2. marts. Det nedstyrtede materiale – primært kridt – strækker sig ca. 150 meter ud i Østersøen. Stort set samme sted skete der et tilsvarende skred i 1998.
På grund af overhængende risiko for efterskred advarer Skov- og Naturstyrelsen på det kraftigste mod at besøge Møns Klint.
Skredet vurderes til at være sket efter den sidste tids store nedbørsmængder. Midt i skredfladen løber to små kilder, der tyder på, at vandpresset indefra er meget større end normalt. Der er en tydelig revne i øverste del af Freuchens pynt, og en trægruppe hænger ud over kanten øverst på skredfladen. Og de to små kilder bearbejder hele tiden kridtet midt i skredfladen, så der sker små skred derfra.
Der er dannet en halvø ud i Østersøen, der strækker sig ca. 150 m ud fra stranden og er ca. 100 m. bred. Det er næsten kun kridt, men dog med nogle lerklumper. Bl.a. ligger der meget markante klumper af blå-ler på halvøens nordside.
se mere på

Den 26-27/1 2007 kom der så et nyt skred, og denne gang var det stort, idet hele Store Taler styrtede ned og skabte en 300m lang halvø ud i Østersøen. Og allerede søndag sværmede fossilsamlerne om det nye fundsted.
Hvis man ser på billederne fra skredet den 4/4 er det hele "næsen" på det højre billede der er styrtet i havet. Der er i den forbindelse også forsvundet en 30 -  40m vandresti på toppen af klinten.

Store Taler (den højeste) 1895

Store Taler (den laveste) 2007

Hans Mollerup har været ude og sejle langs Møns Klint for at se de to store klinteskred, på det højre er det skredet ved Store Taler, og til venstre skredet ved Freuchens Pynt 

Sådan ser skredet ved Store Taler d. 16 oktober 2009 (foto Birgit Larsen)

Klik her for at se fund fra skredene  

Den 4/4 2006 var der et "stort" skred på Store Taler lidt syd for Jydelejet, al kridten forsvandt igen i stormen den 1/11-2006

Siden skredet den 4/4-2006 har Torbjørn Madsen som er inkarneret belemnitsamler været ved skredet adskillige gange, og fundet mange gode ting.
Men kloen her som han har sandblæst frem slår vist dem alle med flere belemnitlængder.

Umiddelbart var der ingen som kendte noget tilsvarende, men Torbjørn har i en bog om de sydtyske Jura-belemnitter fundet nedenstående illustration af to store fangkløer fra en belemnitblæksprutte, og man må medgive ham at ligheden er slående. Kloen er 30 mm lang.

Har nogen kommentarer eller ved noget mere er man velkommen til at kontakte Torbjørn på adressen: Belemnit_Madsen@hotmail.com

Torbjørns klo er nu erklæret danekræ, og herunder ses konklusionen fra Geologisk Museum

Armkrog fra blæksprutte
Fundet løs i skrivekridtet ved Store Taler på Møns Klint (Store Taler skredet, 2006)
Finder: Torbjørn H. Madsen, Haverupvej 21, 4180 Sorø  (tlf. 57 83 24 24).
Fossilet er ca. 3 cm langt, sort og stærkt buet (krogformet), bredden er 5 mm og tykkelsen ca 2,5 mm. Formen er symmetrisk og ens på begge sider. Lidt af 'forkanten' (den konvekse) er knækket af, så skeletmaterialet ses i snit. Den konvekse side og de 'laterale' flanker er dækket af et hårdt, skinnende, sort lag, som er noget lamineret. På fotoet, som viser  ”bagsiden” af den udtaget armkrog, ses tydeligt en langsgående striation. Der er en meget stor indre hulhed (og intet spor af andet skeletmateriale inden i denne - altså fx ikke et spongiøst eller lamineret knoglevæv). Det er muligt, at basen, har siddet fast i et blødere væv.
Der er aldrig beskrevet el. set noget lignende fossil fra Kridt og Chalk i N-Europa. Vi har rådspurgt flere udenlandske kolleger og sendt fotos til dem. De minder lidt i facon om de bittesmå armkroge (under ½ mm lange, benævnt onychiter) formodentligt fra belemnitter, som er afbildet i Reichs& Frenzels bog om Rügens Kridt (2002). Sådanne har tilsyneladende  aldrig været observeret i det danske skrivekridt (el eng. Chalk) iflg vore hjemlige kridtexperter, som har slemmet tons af kridt  uden at finde spor af dem (nok fordi mindste sigtemaske var ½ mm).
Vore udenlanske kolleger blandt Kridt og belemnit-experter i Tyskland [Frank Wiese, Institut für Geologische Wissenschaften (Berlin) , Dirk Fuchs, Frei Universität, Berlin og Jens Lehmann, Geowissenschaftlischen Sammlung der Universität Bremen bekræfter, at fossilet er en armkrog fra en blæksprutte. På grund af den store størrelse knytter der sig en del usikkerhed til om hvorvidt armkrogen har siddet yderst på armene af en kæmpeblæksprutte eller om det snarere er armkroge  fra en han belemnit-blæksprutte.
Finderen selv er overbevist om, at det er en stor krog af en blæksprutte, idet nogle af de jurassiske belemnitter, som er bevaret med bløddele i Posidonia Skifer (Holzmaden - en belemnit med 11 cm rostrum har største armkroge på næsten 1 cm - check Riegraf & Huff 1983 Belemnitenfunde ... N Jb Geol Pal, Abh 165: 466-83 og Hauff & Hauff 1981 Holzmadenbuch – billeder findes også i Eck's undervisn-samling el. se i Weidert 1990 Klassische
Fundstellen der Paläontologie) eller i Oxford Clay også er bevaret med armkroge, og en af Oxf-belemnitterne kan blive ½ m lang. Efter sigende skal nogle af dem, formodede hanner, have to større kroge nær munden (i stedet for  to af armene) formodentligt for at holde på damerne, mens de ”hilser på” med en arm i kappehulen. Ved. foto af en Passaloteuthis  bisulcata fra artikel i ”Fossilien” 1(03).
Konklusion:
Denne store  armkrog synes at være fra en blæksprutte, måske en type uden skal, som ikke hidtil har været fundet i Nordeuropas (?verdens) kridtaflejringer, den er således lidt af en sensation, et helt unikt fund, som har stor videnskabelig interesse , og som selvfølgelig skal bedømmes som danekræ.
Venlig hilsen           Bonde & Sten

TIL SIDETOP