Månedsmøde: ”Rubinefterforskning i Grønland”
Tidligere mine- og eksplorationsgeolog Ole Dahl har arbejdet med geologi i Grønland i ca. 10 år og været med til at starte både Seqi Olivinminen og Nalunaq Guldminen. Han har flere somre arbejdet som eksplorationgeolog forskellige steder i Grønland, og har ledt efter guld, platin, palladium, diamanter og rubiner. Dette foredrag handler om rubiner generelt, men mest om efterforskning i området omkring Fiskenæsset Anorthositkompleks i det sydvestlige Grønland. Der vil være stenprøver fra området, som vi kan kigge nærmere på.