Månedsmøde: På jagt efter guld i universet v/ Astronom Terese Thidemann Hansen
Tunge grundstoffer som guld og sølv dannes via kernereaktioner, som kun kan forekomme i ekstreme kosmiske eksplosioner. Men der er stor debat blandt astronomer om, i hvilke type eksplosioner eller hvor ofte det sker. Vi er derfor på jagt efter observationer af guld i universet, så vi bedre kan forstå dannelsen og udbredelsen af dette og andre tunge grundstoffer.
Jeg er med i et samarbejde kaldet R-Process Alliance (RPA), hvor vi fornyeligt har målt mængden af guld i tre stjerner ved hjælp af observationer taget med Hubble Space Telescope. I dette foredrag vil jeg fortælle, hvordan astronomer finder og måler mængden af guld i stjerner, og hvordan det hjælper os til at forstå mere om, hvor og hvordan guld dannes i universet.